Bellevue, Charlottenlund slot, Constantia, Cykelbanen.

Villa Sødal

De nedenfor viste billeder er taget ved Villa Sødal i Charlottenlund, Strandvejen 184, 2920 Charlottenlund.

Den store hvide herskabsvilla midt i billedet er Villa Sødal, som den tager sig ud i 1938. Villaen er opført i 1905 og blev i 1944 bombesprængt af tyskerne. Nowico, Det Kongelige Bibliotek.

Villa Sødal blev opført og ejedes af Johan Teilmanns svigerfar Jacob Pedersen fra 1905 til 1911. Det var Jacob Pedersen der lod villaen opføre med Alfred Oscar Leffland som arkitekt. Ejendommen havde oprindeligt have direkte ud til Øresund, men ved anlæggelsen af Kystvejen i 1936-38 mistedes den direkte forbindelse til havet. De fleste af billederne fra Villa Sødal i Teilmanns album er taget ved husets facade ud mod vandet. To billeder er taget inden dørs, muligvis i dagligstuen og to billeder er taget med kig ud over vandet. På det ene billede ses et lille barn og på det andet billede ses Anna og Johan Teilmann med en barnevogn. Billedet er taget på havesiden af huset. Fotografen har stået med Øresund bag sig.

76.22.4

76.22.4


Billedet er taget på havesiden af huset. Fotografen har stået med Øresund bag sig. Husets høje kældersokkel ses bag personerne og bag de tre vinduer er husets   køkken. Personerne er fra venstre: Johan Teilmanns svoger Jens Oluf Pedersen, Johan Teilmanns hustru Anna Johanne Elisabeth Teilmann, f. Pedersen og Johan Teilmanns svigerfar Jacob Pedersen, der arbejder med fiskerusen.

76.19.1

76.19.1


Billedet er taget på havesiden af huset. Fotografen har stået med ryggen til Øre sund. Til venstre ses soklen under husets veranda beklædt med slyngplanter. Mod højre ses et af tre vinduer ind mod husets køkken, som ligger i husets kælderplan. Personerne er fra venstre: Johan Kristian Mettus Teilmann og dennes svigerfar Jacob Pedersen.

76.16.3 Sødal 1908-09

76.16.3 Sødal 1908-09


Billedet et taget på havesiden af huset. Fotografen står med ryggen til Øresund. Bag personerne ses soklen til husets veranda. Den buede åbning i murværket fører ind til grotten under verandaen. De to per soner længst mod højre er Johan Teilmanns hustru Anna Johanne Elisabeth Teilmann hendes far Jacob Pedersen. De    øvrige personer er pt ukendte.

76.16.1 Sødal 1908-09

76.16.1 Sødal 1908-09


Billedet er taget på havesiden af huset. Fotografen har stået med Øresund bag sig. Soklen under husets veranda ses bag per sonerne. Den buede åbning er indgangen t il et lille rum/grotte der fandtes under verandaen. Nr. 3 fra venstre er Johan Teil manns hustru Anna Johanne Elisabeth Teil mann f. Pedersen. Manden med hatten bagerst er Johan Teilmanns svigerfar Jacob Pedersen.

76.16.4 Sødal 1908-09

76.16.4 Sødal 1908-09


Billedet er taget på havesiden af huset. Fotografen har stået med ryggen til Øresund. Personerne sidder foran soklen til verandaen og der er indkig til rummet eller grotten der fandtes under verandaen. Fra venstre ses: Inge Nicolette Pedersen, Jens Oluf Pedersen, Johan Kristian Mettus Teilmann og Anna Johanne Elisabeth Teilmann.

76.16.5 Sødal 1908-09

76.16.5 Sødal 1908-09





Billedet er taget indenfor i Villa Sødal. 

Muligvis i det sydøstlige hjørne af dagligstuen, hvor man igennem glaspartiet kigger ud på verandaen. Det er Anna Johanne Elisabeth Teilmann der sidder med en meget ung Jørgen Teilmann

76.16.2 Sødal 1908-09

76.16.2 Sødal 1908-09



Et ukendt barn i Haven ved Villa Sødal. Til højre kigges der ud over Øresund i en nordøstlig retning. Det er muligvis det yderste af havnemolen ved Skovshoved gamle havn der kan anes ude i vandet.

76.19.7

76.19.7



Billedet er taget indenfor i Villa Sødal sam me sted som 76.16.15. Det er Anna Johan ne Elisabeth Teilmann og Johan Kristian Mettus Teilmann samt næsten nyfødt Jør gen Teilmann. Jørgen er født d. 23/6 1908, så dette billede og de øvrige billeder fra villa Sødal kan være taget juli/august 1908.

76.19.12

76.19.12


Billedet må være taget i haven ved Villa Sødal ud imod kysten til Øresund nogen lunde samme sted som 76.16.2. Det er Anna Johanne Elisabeth Teilmann og Johan Kristian Mettus Teilmann der ses på billedet. Det må være Jørgen der ligger i barnevognen. Anna har den samme dragt på som hun har på ved de øvrige billeder fra Villa Sødal.

En dramatisk afslutning på Villa Sødals eksistens.

Under besættelsen er det Elsa og Erik Elliot Nyegaard der ejer villa Sødal. Erik er aktiv i modstandsbevægelsen under dæknavnet ”tomaten”. D. 18. oktober 1944 afholdte de et kaffeselskab i villaen hvor bl.a. modstandsmanden Bent Faurschou Hviid med dæknavnet ”Flammen” var tilstede. Tyskerne har fået kendskab til, at der foregår modstandsaktivitet i huset og de omringer huset. Da Flammen indser at det er umuligt at slippe væk begår han selvmord på 1. sal med en giftpille. Flere af de tilstedeværende bliver anholdt af tyskerne og senere på dagen møder en sprængningskommando op og sprænger villaen i luften, som hævn for ejerens modstandsaktivitet. Villaen bliver jævnet med jorden.

Der kan læses mere om historien her: https://www.bt.dk/historie/modstandsmand-til-det-sidste-flammens-fald

 Og her: https://www.lokalhistorier.dk/Flammenogcitronen/Flammen/

Familiens Theilmanns familiebilleder, se resten af albummet HER.


Tags

charlottenlund


Ved du noget om de viste billeder, så del det med os i kommentar-feltet herunder. Tak!
Du kan også dele under mere private former ved at sende en email til Per Christiansen.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Dette vil måske også interessere dig ...

2980 Kokkedal

2980 Kokkedal

2850 Nærum

2850 Nærum
>