Det danske politis internering 19. september 1944

Her kan du læse om en Københavnsk betjent og hans families oplevelser i forbindelse med interneringen af politikorpset. Betjenten, hvis navn jeg har valgt at sløre, var født år 1914 og var dermed kun lige fyldt 30 år da begivenhederne fandt sted. Nedenfor kan du se han identitetskort fra 1943. Når jeg har udeladt hans navn, er det ikke fordi der er nogle oplysninger der ikke må komme frem. Jeg vil blot vise de generelle dokumenter og breve der blev udvekslet i forbindelse med interneringen, og dermed vise den barske hverdag for betjentene og deres familier under besættelsen. Betjenten kommer hjem til juleaften 1944. Han genoptager arbejdet efter befrielsen, men dør som kun 52-årig i 1966.

I sommeren 1944 har betjenten to forskellige identitetskort. I hans legitimationskort for danske statsborgere figurerer han  i juli som skotøjshandler, mens hans officielle legitimationskort fra august måned viser at han er politibetjent. Hvorfor bliver politibetjenten til skotøjshandler ?

Nu er vi nået til september 1944. Den 19. september kommer det fra tysk side til et væbnet overfald på politistyrken i København og andre større danske byer. Flere betjente bliver skudt den dag og politivagten på Amalienborg kommer i åben kamp med værnemagten. Du kan læse mere om det her : Internering.

Betjenten er på dette tidspunkt allerede på vej til Buchenwald, den berygtede KZ lejr hvor 238.979 fanger været gennem lejren, de fleste jøder. Mindst af dem 54.500 døde. Hjemme i København modtager betjentens hustru besked fra Dansk Røde Kors med vejledning om forsendelser med fødevarer og personlige fornødenheder til de internerede.

Oktober 1944 :  Politiledelsen sender brev med forespørgsel om sygdomme og medicinbehov for den internerede betjent. Man informerer også om forløbet med de første hjælpepakker som Røde Kors har fremsendt i slutningen af september, dvs. kort efter interneringen. 

I skrivelse nr. 3 beder man om aflevering af et tæppe, påsyet en lap med den modtagende betjents navn og afsenderens navn. Du kan se et billede af lappen i lagenstof.

Hustruen i København modtager brev fra Buchenwald dateret 8. oktober, men brevet er lang tid undervejs og hustruen svarer den 28. oktober. Kuverten er stemplet 30 oktober. Brevet er affattet på tysk, og du ser både kladden og det maskinskrevne brev.

November 1944 ; Hustruen i København modtager brev fra den internerede betjent i Buchenwald. Brevet er dateret 12.november, men poststemplet 16. november - Hustruen svarer den 26. november. Du kan se kladden på dansk og svarbrevet på tysk.

December 1944;  Brev fra politiledelsen om overførsel af de internerede fra Buchenwald til Frøslev. Hustruen sender brev dateret 3. december, poststemplet 8. december. Der er store blækoverstregninger i brevet.

15. december følger breve om den fremsendte ration af forplejning. Der skal sendes rationeringsmærker til Frøslev. Følgebrevet til mærkerne ledsages af et brev fra 19. december til den internerede. 20. december kommer en rundskrivelse om rationeringspakker.

Juleaften 1944 : Betjenten er hjemme igen, mærket af opholdet i KZ-lejren.

Januar 1945  - Frøslevlejren sender vekslingsprovenu af Reichsmark fra lejren.

Marts/April 1945 : skæddermesteren bliver bedt om at vurdere forringelsen af den frakke som den internerede havde med i Tyskland.

Maj og juni 1945: De sidste dokumenter efter besættelsen.