Seminarist og skolelærer Jens Jensens album med seminariekammerater.
Ingrid Winther skriver :
Lidt om Jens Chr, Jensen, lærer i Engbjerg ved Lemvig. Da Jens Chr. Jensen blev pensioneret omkring 1930, flyttede han og hans kone Kathrine til Hillerød og købte hus på adressen Solbakken 6. Der boede de indtil hans død i 1957. Han blev begravet på Engbjerg Kirkegård. Han havde 4 børn med sin første kone Sofie, der stammede fra Vrinders på Mols, hvor han var lærer i ca. 12 år. Hans børn var alle bosat i Københavns området. Johannes var lærer i Gentofte Svend arbejdede i Kødbyen, jeg ved ikke hvad han lavede Ragnhild var økonoma på Ebberødgård og var ugift. Grethe var sekretær på skolehjemmet Godhavn i over 40 år og var ugift. Jeg tror albummet kommer fra Grethes bo, hun døde sidst i halvfemserne og eneste arving var Johannes´s datter Else.
Billederne er jo soldaterkammerater og fra seminariet i Ranum enkelte er af familien,men der står jo under hver billeder hvem det er. Det var en stor begivenhed når de kom på besøg i mit barndomshjem og endnu større når vi skulle til Hillerød, det var en meget lang rejse.
Ib Noe har for snart mange år siden sendt kommentarer til en del af billederne, tak for det.

9.1 Elever på Ranum Seminarium 1886. Stående nummer 4 fra venstre: Jens Christian Jensen, født 05.04.1868 i Brunsgaard i Vandborg som søn af Johanne Nørby og Jens Jensen Brunsgaard. Lærer i Vrinners paa Mols og i Engbjerg 1904-30

9.2 Nr. 618 fra Haderup.

9.3 J.C Frie - Født i Horne. Førstelærer i Gelleruplund.

9.4 C. Jensen, Lærer i København.

9.5 Peder Damgaard, udvandret til Amerika. Født 1854 i Damgaard i Vandborg som søn af Peder Poulsen Damgaard og hustru Sidsel Jensdatter fra Brunsgaard. Foto fra begyndelsen af 1880-erne. Han emigrerede 1884 til Amerika, hvor han blev farmer.

9.6 H.C Jørgensen, Lærer i Lyngs. Stammer fra Galtmose i Vandborg. Hans Kristian Jørgensen født 24.06.1866 i Galtmose. Han var søn af Niels Peder Jørgensen og hustru Mette Margrethe Hansdatter. Niels Peder var fra Øster Houmå, mens hustruen var født i Galtmose.Hans Kristian blev uddannet lærer fra Ranum Seminarium, og var mange år lærer i Lyngs på Thyholm

9.8 Nr. 550 Trompeter

9.9 P.V.S Borup, Lærer i Hanning. Opvokset i Øster Borup i Vandborg. Peder Weie Sørensen Borup - foto fra Ranum Seminarium 1886.Han er født 24.04.1868 af indsidderfolk i Øster Borup Søren Nielsen Borup og hustru Ane Marie lauritsen. Faderen var skrædder, og familien flyttede til et hus i Bøvling.Da Peder var den ældste af en stadig voksende børneflok, blev han plejebarn hos ejeren af Øster Borup, hvor han voksede op. Han blev læreruddannet fra Ranum Seminarium og senere lærer i Hanning Sogn.

9.10 Batallion Ordonans Nr 609. Aar 1891 Christian Jensen 1891 som menig nr 609 i København i 2. Artelleribataljons sjette Fæstningskompagni. Han er født 05.04.1868 i Brunsgaard i Vandborg. Uddannet lærer fra Ranum Seminarium - lærer i Vrinners og senere i Engbjerg. ( 1904-30).

9.11 Lillemose, Lærer i Mørke. ca. 1888-1896

9.12 Bank Nielsen, Lærer i Tinnet.

9.13 Jakobsen, Kommis i Vrinders.

9.15 Madsbøll, Lærer i Hansted.

9.16 Bøss, døde af tuberkulose kort efter sin eksamen.

9.17 Petersen, Gartner i Gentofte

9.18 Niels Norby Bruunsgaard, Bruunsgård i Vandborg. Peder Kastberg, Løngaard i Dybe Foto ca 1892.Sted og anledning er ikke kendt. Fra venstre Niels Jensen Nørby, født 23.01.1874 i Brunsgaard i Vandborg som søn af Jens Jensen og hustru Johanne Nørby fra Vester Nørby i Hygum.Han blev senere ejer af gaarden. Til højre Peder Christian Pedersen ( kaldt Peder Kastbjerg) fra Løngaard i Dybe, født 1868.Gift med Niels Nørby`s søster Kirstine

9.19 Bedstefar i Bruunsgaard, Vandborg. Jens Jensen Brunsgaard ca 1880. Han er født 25.10.1841 i Brunsgaard som søn af Gaardmand Jens Christen Pedersen og hustru Kirstine Pedersdatter. Han deltog i krigen 1864, og hjemkommen uskadt overtog han 1865 fødegaarden. Gift 19.09.1866 med Johanne Nielsdatter fra Vester Nørby i Hygum.

9.20.1 Gade, lærer i Skovlunde.

9.21 Clausen, Lærer i Aalborg.

9.22 Taget i København 1888 Jens Christian Jensen fotograferet 1888 i København - seminarist paa Ranum Seminarium. Han er født 05.04.1868 i Brunsgaard i Vandborg som søn af Gårdejer Jens Jensen Brunsgaard og Johanne Nielsdatter Nørby.Senere lærer i bl.a Vrinners på Mols og Engbjerg ved Lemvig

9.24 Kirkegaard, R af D, Lærer ved Nr Nissum Seminarium.

9.25 Peder Thorndal, Gårdejer i Ginsing. Stammer fra Nørre Lund i Engbjerg.

9.27 P.V Høbjerg, lærer i Fabjerg.

9.28 Fru Høgsberg, Lærerinde i Aarhus. Medlem af besyrelsen for Danmarks Lærerforening.

9.29 Peder Borup, Ejer af Store Borup i Ferring. Peder Borup Brunsgaard - født 10.05.1832 i Brunsgaard i Vandborg som søn af Jens Christian Pedersen og hustru Kirstine Pedersdatter. Gift 30.09.1858 med enken Barbara Lauridsdatter i Store Borup. Hun var født i Gudum 1809 og døde 1880. Ægteskabet var barnløst. Gift 2. gang 21.01.1881 med pigen Ane Wang Jensen fra Lille Øster Borup. Ogsaa dette ægteskab var barnløs. Peder Borup døde 09.01.1896

9.30 Min søster, broder og et Feriebarn. Faster Kristine og Farbror Niels. Børn af Jens Jensen og Johanne Nørby i Brunsgaard i Vandborg ca 1880. Fra venstre: 1. Kirstine Jensen, født 1871 i Brunsgaard, gift med Peder Kastbjerg fra Løngaard i Dybe. 2. Niels Nørby Jensen, født 23.01.1874 i Brunsgaard, senere ejer af gaarden, gift med Mette fra Mægbæk. 3. En feriepige - navn er ikke kendt.

9.31 Ukendt.

9.32 Sørensen, Handelsmand i Aarhus. Broder til bedstefar i Mols.

9.34 Anders Damgaard udvandret til USA. Jeg var 12 år gl.

9.35 Tre gamle venner, Kirkegaard, Fredberg(Friberg) og jeg.

9.36 Fra en sammenkomst på Himmelbjerget 1893. Mine klassekammerater, jeg var ikke med.