Svend Aage Palle Larsen 1912-1995

Billedgallerierne viser en del af de mere end 3000 billeder som min fars onkel Svend optog i perioden 1927 og frem til 1950`erne. Svend var ivrig amatørfotograf og han kunne selv fremkalde billederne og lave kopier af dem på papir. Men fotopapir var dyrt dengang, og derfor er en del af billederne aldrig blevet til papirbilleder. Når jeg i 2018 scannede de mange negativer, så har jeg valgt at scanne dem alle, uanset billedets kvalitet. Det forklarer hvorfor nogle af scanningerne ikke er helt skarpe. Jeg har scannet billederne i efteråret 2018, og først nu (januar 2022) er jeg begyndt at lægge billederne på Minsamling.dk  – Jeg beder om forståelse for at billederne ikke vises i kronologisk rækkefølge, samt at der kunne være mere tekst ved billederne.

Svend blev født og voksede op i Asminderød. Han kom i lære i 1927 som automekaniker hos Carl Knutzen, Helstedsvej i Fredensborg.

 

Da han var udlært blev han i 1932 indkaldt til militæret hvor han tjente ved Livgarden. Her kan du se billeder fra soldatertiden på Kronborg

 

Efter soldatertiden blev Svend bl.a. chauffør for Geismars vaskeri i København og senere kom han til den nyoprettede pionertjeneste ved Københavns Brandvæsen.

 

I galleriet nedenfor kan du se lidt blandede billeder fra uddannelsen samt fra norske brandmænds besøg i 1950´erne.

 

Under besættelsen var brandvæsenet med til at slukke sabotagebrande i pakhuse i Frihavnen, samt hos Siemens.

 

Brandvæsenet slukkede også en større brand i et trykkeri i Rigensgade under besættelsen.

 

Svend Larsen, brandmand nr. 304 tog også mange billeder i befrielsesdagene. Rigtig mange af negativerne er aldrig blevet til papirbilleder, så flere af motiverne er aldrig vist før. Jeg har valgt at tage dem alle med uanset kvalitet. De er alle unikke.

 

Zonens redningskorps havde egne redningsfly.

 

Efter befrielsen deltog Svend Larsen i det store oprydningsarbejde med at fjerne sønderskudte tyske fly

 

Svend Larsen var også med ved oprettelsen af dykkerkorpset i 1946