april 7

Album 16 – Sadelmager Gregersen, Særslev og Vedbæk

I efteråret 1998 købte jeg et par gamle albummer samt en del løse billeder i Helsinge. Billederne har tilhørt familien Gregersen, der oprindeligt kom fra Særslev på Nordfyn. Der var Niels Gregersen, født 1847 sadelmager med eget værksted. Det er hans visitkort der pryder opslaget. Folketællingen for Særslev sogn i 1880 viser at husstanden består af Niels Gregersen, hustru Ane Johansen, samt sønnen Johannes på 2 år. (opslag 71 i FT) Der er nogle få billeder af Niels Gregersen, de fleste optaget hos fotografen Marie Lundsgaard i Særslev.

Desuden er der en del billeder af unge Johannes, samt en pige som jeg tror er en lillesøster til Johannes. Samme søster ses på billeder fra samme fotograf, men også på billeder med personer fra den nærliggende Særslev Højskole, stiftet af Klaus Berntsen i 1880´erne. Der findes billeder med påskriften Andreas Thøgersen Grønborg (1866-1945) forfatter og højskoleforstander. En del billeder er fra Skive, hvor en del af familien måske stammer fra.

Johannes Gregersen findes der mange billeder af, især soldaterbilleder af ham og hans soldaterkammerater. Johannes bliver udlært sadelmager og tapetserer som det hed i 1897. Efter soldatertiden i 1897-98 tager han på rejse gennem Tyskland og ned til Italien. Under billedgalleriet her i opslaget finder du scanninger af hans skudsmålsbog, fagforenings- og sygekassebøger fra tiden mellem 1897 og 1902. I 1904 løser han næringsbrev som sadelmagermester i Vedbæk i Nordsjælland. Brevet findes også i galleriet nedenfor. Senere kommer sønnen Find til i 1905. Der er også billeder fra Finds barndom og ungdom, desuden er der hans lærlingekontrakt og svendebrev som malersvend i 1924.

Hvis der er nogen der har lyst til at finde mere om sammenhængen i familien, samt finde ud af noget mere om højskoledelen, så hører jeg gerne mere på per@minsamling.dk Desuden hører jeg gerne fra personer med kendskab til Vedbæk i Sokkelund Herred, samt Særslev sogn ( under Søndersø og omegns arkiv)

Du kan klikke teksten til og fra på de enkelte billeder.


Tags

gregersen, grønborg, højskole, særslev, vedbæk


Dette vil måske også interessere dig ...

Bettys poesie-bog 1909-17

Bettys poesie-bog 1909-17

Gutfeld-Brandt-John-Bonnevie

Gutfeld-Brandt-John-Bonnevie
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}