Historien om et køb af 350 stereobilleder fra en ukendt familie.

Jeg købte en stor trææske med en masse stereobilleder i 2007. Trods ihærdige forsøg, senest i 2017 lykkedes det mig ikke at finde ud af hvem billederne havde tilhørt. Her i starten af 2026 vil jeg forsøge igen.

Der er kun få oplysninger på billederne, og især en person ses på mange af billederne. Det var grosserer Søren Jensen (1860-1939), men mere om ham senere.

 Jeg har delt dem op i "grupper" ud fra de sparsomme oplysninger jeg har. Du kan se grupperne nedenfor.

Billederne ses bedst på en computerskærm/tablet.

 Bemærk at der er mange genveje man kan klikke på for at blive bragt videre til underliggende sider eller eksterne kilder. Du finder dem hvor jeg har skrevet "HER". Prøv det !

Ejendommen "Bolbrohøj" i Rungsted.

Ejendommen blev tegnet og opført i 1909 af arkitekt Bernhard Ingemann (f. 1869) Den lå på Bolbrovej 55, matrikel 11 er Vallerød indtil 1969 hvor ejendommen blev revet ned, og grunden blev udstykket til det nuværende villakvarter Bolbrohøj se HER. Se billederne fra Bolbrohøj HER.

81.9 Bolbrohøj Skærtorsdag 1911

81.9 Bolbrohøj Skærtorsdag 1911


Sigrid og Søren Jensen.

Der er kun meget lidt tekst til billederne, men herren i baggrunden med briller omtales som "Søren" - Det viser sig at det er grosserer klik her: Søren Jensen (1860-1939) Søren Jensen var indehaver af firmaet H.C. Jensen og søn, læs meget mere HER. Søren var gift med Bernhard Ingemanns søster Sigrid (1875-1949)  Se mere om Sigrid i Ingemann-slægtstavlen HER. Da Sigrid og Søren var barnløse, overgår formuen til "andre arvinger" -Hvem de er vides ikke, men de er nok nøglen til at løse gåden om billederne. Jeg hører gerne fra dig hvis du har flere oplysninger.


Sophienberg slot i Rungsted.

Lystslottet blev påbegyndt opført i 1742 af hofbygmester Eigtved for Christian VI og dronning Sophie Magdalene. Slottet har en lang historie som du kan læse om HER. Grosserer Jensens billeder stammer fra cirka 1913 hvor komponisten P.E Lange-Müller og hustru Ruth (f. Block) boede på ejendommen.

81.58 Sophienberg 1913

81.58 Sophienberg 1913



Du kan se alle billederne fra Sophienberg slot HER.

På billedet til venstre ses grosserer Søren Jensen igen, som nummer to fra højre.

Hvis der er nogen der kender forbindelsen mellem grosserer-parret og komponisten Lange-Müller, så kontakt mig gerne.


Norske Huse Vedbæk Strandvej 484.

"De norske huse" i Vedbæk refererer sandsynligvis til en række villaer nord for København, som er bygget i en karakteristisk norsk stil med bjælker og træudskæringer. Der var oprindeligt to forskellige huse. Det ene hus blev i 1950'erne revet ned og erstattet af et mere moderne hus. Bygherre var en Christian Ree, der drev industrivaskeriet Sortevit. Sønnen Karsten Ree er vokset op der og har senere beboet det tilbageværende "Norske hus". 

81.73 Norske huse

81.73 Norske huse



Grosserer Søren Jensen var ejer af Vedbæk strandvej 484. Ved hans død i 1939 står der noteret i kirkebogen at han var ejer af "Norske Huse". Se mere HER.

Hvis der er nogen der kan tilføje oplysninger om ejendommen fra den blev bygget og til den skiftede ejere efter Sigrid Jensens død, så kontakt mig gerne.

Du kan se de andre billeder fra "Norske Huse" HER.


Strandvejen 100 D-Snekkersten.

Blandt de mange billeder jeg købte i 2007, ligger der fire, hvor der er skrevet "Snekkersten 1913" på bagsiden. ? 

81.66 Snekkersten 1913- Strandvejen 100 D

81.66 Snekkersten 1913- Strandvejen 100 D



Villaen er bygget i 1902-3 som sommerbolig. Fra 1911 til 1934 var villaen kun sommerbolig for direktør i Carlsberg Bryggerierne Poul C. Poulsen (1866-1934) Læs mere om ham HER.

Se billederne fra Snekkersten i 1913 HER

Hvem ses på billederne, og hvad er forbindelsen til grosserer Søren Jensen ?  Skriv gerne til mig hvis du har flere oplysninger.

Lundgaard og skovrejsningsprojektet "Utoft plantage"

Efter tabet af land efter krigen i 1864, rejste der sig en folkestemning under ledelse af Oberst Dalgas for opdyrkning af heden i Jylland. Københavnske grosserere, som Holger Petersen, Skjold Børgesen og sikkert flere andre sluttede op om sagen og købte gården "Utoft" ved Grindsted. Du kan læse mere om projektet HER.

Blandt de mange billeder jeg købte i 2007, ligger der cirka 70 billeder med teksten "Lundgaard". Der er desuden årstal på de fleste i perioden 1910-1937. Grosserer Søren Jensen ses på flere af billederne, så han har nok også været involveret i skovrejsningsprojektet. Jeg har tidligere forsøgt at spore "Lundgaard", men den er vist revet ned for mange år siden. Jeg viser et lille udpluk af de mange billeder nedenfor. Noget tyder på at de velhavende Københavner-familier har brugt stedet til ferieophold, og har hygget sig i hinandens selskab.

Hvis du ved mere om "Lundgaard" og dens skæbne, så hører jeg gerne fra dig.

Styrmand Asker Ingemanns billeder fra sejladser med ØK-skibe.

Bernhard Ingemanns bror Asker Knud Ingvar Ingemann (1873-1956) var uddannet styrmand og blev ved Østasiatisk Kompagnis grundlæggelse i 1893 dets 3.de styrmand på damperen "Siam" og år 1900 forfremmet til 1. styrmand på samme selskabs damper "Annam" - Asker var gift med Vitte (f. Bartholin Haderup) - Der er flere af de mange billeder hvor "Vitte" er omtalt.

81.27 April 1901

81.27 April 1901



Asker Ingemann tog en del billeder under sejladserne til Østen. Flere af billederne er markeret "Annam" og nogle af dem er dateret 1901. Annam 1 var impliceret i en påsejling i marts 1901 og blev solgt 1902. Læs mere HER. Annam 1 sank i 1917 efter at være blevet ramt af en tysk ubåd. Se mere HER.

Der er også en del billeder fra "SS St. Croix" bygget år 1904- Læs mere HER.

Du kan se alle billederne fra Asker Ingemanns rejser HER





Tags

bolbrohøj, grosserer, ingemann, norske-huse, sophienberg-slot, utoft


Ved du noget om de viste billeder, så del det med os i kommentar-feltet herunder. Tak!
Du kan også dele under mere private former ved at sende en email til Per Christiansen.

  • {"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

    Dette vil måske også interessere dig ...

    4370 Merløse

    4370 Merløse

    Studenter

    Studenter
    >